-
1 ond
adjektiv1. ond, ondskabsfuldHun taler aldrig ondt om nogen, bagtaler aldrig nogen
2. vred3. dårlig (modsat god), ugunstig m.m.4. øm, som gør ondtSlide og slæbe, døje meget rent fysisk
Jeg synes ikke, at det er noget dårligt ved det
Ondt i håret, tømmermænd
-
2 ond
adjektiv1. ond, ondskabsfuldHun taler aldrig ondt om nogen, bagtaler aldrig nogen2. vred3. dårlig (modsat god), ugunstig m.m.4. øm, som gør ondtSærlige udtryk:Slide og slæbe, døje meget rent fysiskJeg synes ikke, at det er noget dårligt ved detOndt i håret, tømmermænd -
3 fattning
substantiv1. fatning, kontrol over sine følelser2. greb3. indfatningEtt vackert Wiven Nilsson-armband med bergskristaller och silverinfattning
Et smukt W.N.-armbånd med bjergkrystaller og sølvindfatning (W.N., guldsmed 1897-1974)
Bringe nogen ud af fatning, få nogen til at tabe fatningen
Være rolig, ikke blive nervøs/vred
Blive vred/oprørt
-
4 fattning
substantiv1. fatning, kontrol over sine følelser2. greb3. indfatningEtt vackert Wiven Nilsson-armband med bergskristaller och silverinfattning
Et smukt W.N.-armbånd med bjergkrystaller og sølvindfatning (W.N., guldsmed 1897-1974)Særlige udtryk:Bringe nogen ud af fatning, få nogen til at tabe fatningenVære rolig, ikke blive nervøs/vredBlive vred/oprørt -
5 skälla
I substantiv1. bjælde, klokkeSærlige udtryk:II verbum1. gø, bjæffeHundar kan yla, men kan vargar skälla?
Hunde kan tude, men kan ulve gø?2. korrekse, give en næse, være vred på nogenSkäll inte så på henne, det hjälper inte!
Vær ikke så vred på hende, det hjælper ikke!Særlige udtryk: -
6 hetsa upp
verbum1. hidse nogen op, gøre nogen vredHetsa nu inte upp dig!
Lad' nu vær' med at hidse dig op!
2. ægge, gøre nogen seksuelt ophidsetHidse sig op, blive vred
-
7 hetsa upp
verbum1. hidse nogen op, gøre nogen vredÄldsta systern behandlar sina syskon så himla orättvist - hon hetsar verkligen upp dom
Den ældste søster behandler sine søskende så utrolig uretfærdigt - hun hidser dem i den grad op2. ægge, gøre nogen seksuelt ophidsetSærlige udtryk:Hetsa mig (oss) inte!
La' vær med at skynde på mig (os)!Hidse sig op, blive vred -
8 reta sig
verbum1. blive irriteret (vred) på nogen, ærgre sig over nogen, se sig gal på nogenUlrika retar sig på allt och alla - det är lite tröttsamt!
U.bliver irriteret over alt og alle - det er lidt trættende!
-
9 reta sig
verbum1. blive irriteret (vred) på nogen, ærgre sig over nogen, se sig gal på nogenUlrika retar sig på allt och alla - det är lite tröttsamt!
U.bliver irriteret over alt og alle - det er lidt trættende! -
10 hoppa på
verbum1. springe på, stige ind i, klatre op iHeldigvis nåede hun at springe på toget til G. (udt. jötebårj)
2. blive vred og pludselig kaste sig over nogen, slå og lave ballade3. hurtigt beslutte sig for (at begynde) noget, indlade sig på noget -
11 ragg
I substantiv1. hår, grov uld, strid pels (på dyr)II substantiv1. kontakt(forsøg) til det modsatte køn (hverdagssprog/slang)D. ku' tænke sig at score hende
2. attraktiv person, værd at lægge an på (hverdagssprog/slang) -
12 hoppa på
verbum1. springe på, stige ind i, klatre op iHeldigvis nåede hun at springe på toget til G. (udt. jötebårj)2. blive vred og pludselig kaste sig over nogen, slå og lave ballade3. hurtigt beslutte sig for (at begynde) noget, indlade sig på noget -
13 ragg
I substantiv1. hår, grov uld, strid pels (på dyr)Særlige udtryk:II substantiv1. kontakt(forsøg) til det modsatte køn (hverdagssprog/slang)D. ku´ tænke sig at score hende2. attraktiv person, værd at lægge an på (hverdagssprog/slang) -
14 koka
I substantiv1. (jord)klumpII verbum1. koge, ophedeOm du kokar kaffe, så kilar jag ner och hämtar kaffebröd!
Hvis du laver kaffe, så løber jeg ned og henter wienerbröd!
Få nogens blod i kog, gøre nogen meget vred
Holde gryden kogende, være stædig og blive ved med noget
Nu är det kokta fläsket stekt!
Nu er fanden løs!
-
15 koka
I substantiv1. (jord)klumpII verbum1. koge, ophedeOm du kokar kaffe, så kilar jag ner och hämtar kaffebröd!
Hvis du laver kaffe, så løber jeg ned og henter wienerbröd!Særlige udtryk:Få nogens blod i kog, gøre nogen meget vredHolde gryden kogende, være stædig og blive ved med nogetNu är det kokta fläsket stekt!
Nu er fanden løs! -
16 illa
adverbium1. ilde, dårligt2. ubehageligt, skidt3. uhøfligt, ondskabsfuldtDet var inte så illa menat!
Jeg mente det ikke sådan!
4. meget, alvorligtSlå sig, komme til skade
Ligga illa till, sitta illa till, vara illa ute
Have problemer, risikere at mislykkes, være i knibe
Ta illa upp, ta illa vid sig
Tage sig det nær, blive sur
Det var illa; Det var inte illa
Det var ikke godt; Det var rigtig godt
Om det vill sig illa så...
Hvis jeg (vi m.m.) er uheldig, så...
Øjeblikkelig, med det samme
-
17 slag
I substantiv1. (hårdt) slag, hug, heftig/rytmisk bevægelse m.m.2. (klokke)slagNår kirkeklokken har slået seks slag, sætter vi os til bords
3. slag, kamp, batalje, træfning (militær)4. bevægelse (langs/rundt noget)5. kort stund, øjeblik6. pludselig begivenhed, noget afgørende7. slagtilfælde eller lign. (sygdom, helse)Leni sitter i rullstol, hon har drabbats av slag
L. sidder i kørestol, hun er blevet ramt af et slagtilfælde
8. om konflikt, konkurrence m.m.9. opslag, reversIkke vente længere, men beslutte sig nu
Slå et slag for noget, gøre reklame for noget, få folk til at interessere sig for noget
Skræmme nogen, gøre nogen meget bange
Vara i slag; Vara ur slag
Være i form; Ikke være i form
I ett slag, med ett slag
Slag i slag, tæt efter hinanden
På slaget tolv (två, sex, sju m.m.)
II substantivPå slaget tolv (to, seks, syv m.m.)
1. slags, sort, artKakbord med olika slags (sorters) tårtor: glasstårta, gräddtårta, nöttårta m.m.
Kagebord med forskellige slags lagkager: islagkage, flødeskumslagkage, nøddetærte m.m.
2. typeEtt slags tyg till stolarna, ett annat till fåtöljen
Ét slags stof til stolene, et andet til lænestolen
Vilken slags undervisning går du in för?
Hvilken slags undervisning går du ind for?
Vad för slag? (ikke så almind. mere), Hur sa?
Hvadbehager (hvabehar)? Hvad (for noget)?
-
18 illa
adverbium1. ilde, dårligtJeg kan ikke li´ min matematiklærer2. ubehageligt, skidt3. uhøfligt, ondskabsfuldtDet var inte så illa menat!
Jeg mente det ikke sådan!4. meget, alvorligtSærlige udtryk:Slå sig, komme til skadeLigga illa till, sitta illa till, vara illa ute
Have problemer, risikere at mislykkes, være i knibeTa illa upp, ta illa vid sig
Tage sig det nær, blive surDet var illa; Det var inte illa
Det var ikke godt; Det var rigtig godtOm det vill sig illa så...
Hvis jeg (vi m.m.) er uheldig, så...Øjeblikkelig, med det samme -
19 slag
I substantiv1. (hårdt) slag, hug2. om slag der lyder, høres, føles, heftig rytmisk bevægelse m.m.Når kirkeklokken har slået seks slag, sætter vi os til bords3. slag, kamp, batalje, træfning (militær)4. bevægelse (langs/rundt noget)5. kort stund, øjeblik6. pludselig begivenhed, noget afgørende7. hårdt slag/modgang, slagtilfælde eller lign. (sygdom, helse)Leni sitter i rullstol, hon har drabbats av slag
L. sidder i kørestol, hun er blevet ramt af et slagtilfælde8. hårdt slag mod en eller anden genstand (om musikalske og idrætslige sammenhænge)9. opslag, reversSærlige udtryk:Ikke vente længere, men beslutte sig nuSlå et slag for noget, gøre reklame for noget, få folk til at interessere sig for nogetSkræmme nogen, gøre nogen meget bangeVara i slag; Vara ur slag
Være i form; Ikke være i formEt slag i ansigtet, en grov krænkelse, en skuffende optræden m.m.Et slag i luften, et halvhjertet forsøgI ett slag, med ett slag
Slag i slag, tæt efter hinandenPå slaget tolv (två, sex, sju m.m.)
På slaget tolv (to, seks, syv m.m.)II substantiv1. slags, sort, artKakbord med olika slags tårtor: glasstårta, gräddtårta, nöttårta m.m.
Kagebord med forskellige slags lagkager: islagkage, flødeskumslagkage, nøddetærte m.m.2. typeEtt slags tyg till stolarna, ett annat till fåtöljen
Ét slags stof til stolene, et andet til lænestolenVilken slags undervisning går du in för?
Hvilken slags undervisning går du ind for?Særlige udtryk:Vad för slag? (ikke så almind. mere), Hur sa?
Hvadbehager (hvabehar)? Hvad (for noget)?Ensam i sitt slag; Unik i sitt slag
Den eneste af sin slags; Unik, enestående
См. также в других словарях:
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia